Boligselskabet Isafjord A.m.b.a.
Vi er nu nået så langt, at projektet med at renovere vore kloakrør/stikledninger sættes i gang.
Vi er nu nået så langt, at projektet med at renovere vore kloakrør/stikledninger sættes i gang. Det vil vi alle kunne bemærke ved, at der er opsat vogne og container i gården. Og snart starter gravearbejdet med de ulemper, det vil medføre for os alle.
Entreprenør på arbejdet er Peder Skotte ApS og tilsynsførende projektledelse ved Rambøll.
Arbejdet vil forventeligt skride frem efter følgende vejledende plan:
Uforudsete hændelser og/eller vejret m.v. kan ændre på planerne undervejs.
Når der arbejdes på stikledningerne til DIN opgang, så må DU ikke anvende faldstammerne. Dvs. at DU hverken må anvende bad, toilet, håndvaske, opvaske- og vaskemaskiner m.v. Al udledning af vand og væsker i faldstammen er STRENGT FORBUDT. Forbuddet forventes kun at være gældende i få dage og kun i tidsrummet fra kl. 7.30 – 16.00. I samme tidsrum vil der blive lukket for al vandforsyning til den pågældende opgang.
Du vil blive varslet af entreprenøren et par dage i forvejen, inden at arbejdet med stikledningerne til din opgang blive igangsat. Du kan i ovennævnte tidsrum anvende gårdtoilettet – og planen er, at der blive opsat en toiletvogn i gården, som du også kan anvende.