Boligselskabet Isafjord A.m.b.a.
Der afholdes ordinær generalforsamling på en ny lokation, hvor myndighedernes COVID-19-regler og anbefalinger kan overholdes.
Ordinær generalforsamling afholdes
onsdag den 4. november 2020 fra kl. 19.00
på
Radisson BLU Scandinavia Hotel
Amager Boulevard 70, 2300 København S
Generalforsamlingen er ikke omfattet af forsamlingsforbuddet på 10 personer, men i lokalet må vi max. være 150 personer – og alle skal bære mundbind på hotellet, indtil man sidder ned på sin plads, og når man rejser sig fra sin plads for fx at gå på toilettet m.v.
Dørene åbnes senest kl. 18.30 – så kom i god tid, da alle deltagere skal registreres ved indgangen mod forevisning af gyldig legitimation. Ankommer man efter kl. 19.00 kan man risikere at blive nægtet adgang, hvis fx lokalet er fyldt op.
Bestyrelsen opfordrer derfor til, at der kun møder 1 person pr. husstand, så der er plads til alle andelshavere. Hvis der møder flere end 1 person pr. husstand, så skal øvrige personer udover 1 fra hver husstand være indstillet på at forlade generalforsamlingen, hvis antallet af deltagere overstiger 150.
Indkaldelse og dagsorden er udsendt til alle andelshavere og kan ses på www.isafjord.dk under dokumenter/generalforsamlinger. De aktuelle dokumenter er markeret med grøn farve.
Andelshavere, som er forhindret eller ikke ønsker at deltage i generalforsamlingen, kan afgive fuldmagt til en anden myndig person i husstanden eller til en anden andelshaver i foreningen. En andelshaver kan dog kun medbringe 1 fuldmagt. Fuldmagten skal være skriftlig og underskrevet af fuldmagtsgiveren. Forslag til fuldmagt kan ses på www.isafjord.dk under dokumenter/generalforsamlinger.
Vi glæder os til at se jer.
Venlig hilsen
Boligselskabet Isafjord A.m.b.a.
Bestyrelsen